
Næste dag så fælden ud til at være uberørt, men da vi fjernede bladet var alt rugbrødet væk. til gengæld var der en masse småkravl der var flyttet ind. Nogle bænkebiddere, biller, edderkopper og andre små uidentificerbare dyr. Men det kan da ikke være disse små dyr der har spist alt det rugbrød. Eller hvad? Vi lagde lidt mere rugbrød ned i fælden og dækkede den til igen, så rugbrødstyven blev fristet til at komme tilbage og måske efterlade sig nogle spor. Men dagen efter var rugbrødet igen væk og der var heller ikke nogle spor, men en del nye tilflyttere. I håb om at finde ud af hvem der spiser vores rugbrød og så pænt rydder op efter sig, lagde vi lidt mere brød. Fælden må vel klappe en dag. Men det gjorde den ikke. Vi ved stadig ikke hvem der går mæt til ro om aftenen. I stedet er vi gået igang med at kigge på de dyr vi har fanget i fælden. Undersøge hvad de spiser, hvor de bor og hvad de hedder. Her er nogle af de dyr vi har fanget:

En bænkebidder.
En bille af en art.
En rød løber af en slags.
Nu er det jo fint med en masse billeder af dyrene, men det giver desværre de problemer at dyrene er utrolig svære at kigge nærmere på. Derfor vil jeg finde et lille glas med lup i låget frem og finde mig nogle nye dyr, igen fra skovbunden. Ved at have dem i et lille glas løber de ingen vegne og man kan studere dem igennem luppen i låget.
Følg med i jagten på småkravlet, hvor vi finder ud af hvilke dyr der spadsere i skovbunden, hvad de hedder og hvad de lever af.
1 kommentar:
Hej Karina
Spændende med din fælde - hvis du vælger en beholder med en mindre åbning, sikrer du at det ikke er en fugl eller et pattedyr (en hund), der spiser jeres rugbrød ;-) Det ser ud som om den 'røde løber' havde mange ben - fik I talt dem? Har du nogle håndbøger til bestemmelse af småkravl i skoevn? Vil du have ulejlighed med at indstille din blog, så den sætter en dato på dine indlæg (nu er det kun klokkeslet og ugedag)...tak for hjælpen!
Venlige hilsner
Ida
Send en kommentar